Vedtægter for UNF OdenseNavn, formål og tegningsret§ 1. Foreningens navn er "Ungdommens
Naturvidenskabelige Forening, Odense", hvilket forkortes
"UNF Odense". § 2. Foreningens formål er at fremme interessen for
naturvidenskaberne og sundhedsvidenskab fortrinsvis blandt
unge.
Foreningen virker ved ugentlige foredrag og studieture. § 3. Foreningen tegnes af formanden. Kassereren har sædvanlig bank- og girofuldmagt, dog maksimalt 5.000 kr. Bestyrelsen kan udstede fuldmagt til et bestyrelsesmedlem eller et andet medlem af foreningen i forbindelse med et arrangement eller en foredragsrække i henhold til § 13. Generalforsamling§ 4. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, som ordinært afholdes én gang årligt i forbindelse med foredragssæsonens afslutning. Hertil har alle adgang - dog har kun medlemmerne tale- og stemmeret. § 5. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling
skal mindst indeholde følgende punkter: § 6. Ændringer af vedtægterne skal ske med
mindst 2/3 flertal af de på en generalforsamling afgivne
stemmer. Øvrige valg afgøres ved almindeligt
flertal blandt de afgivne stemmer. § 7. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af
et flertal af bestyrelsen eller af mindst 10% af medlemmerne,
hvis de skriftligt anmoder bestyrelsen herom. § 8. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling ved annoncering i foreningens program og/eller ved udsendelse af skriftlig meddelelse senest 1 måned før denne. Forslag, der ønskes behandlet under punkt 10 på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. Styrelse§ 9. Bestyrelsen består af 5-7 bestyrelsesmedlemmer,
der konstituerer sig selv således, at posterne som formand,
næstformand, sekretær og kasserer besættes.
Hvert bestyrelsesmedlem kan højest beklæde to poster
ad gangen, dog skal formands- og næstformandsposten
beklædes af to forskellige personer. § 10. I tilfælde af at et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i utide, vælger den resterende bestyrelse et nyt bestyrelsesmedlem blandt de på generalforsamlingen valgte bestyrelsessuppleanter. § 11. Bestyrelsesmedlemmerne indgår sammen med bestyrelsessuppleanterne og andre frivillige i en arrangementsgruppe, der står for det praktiske arrangementsarbejde. § 12. Valg af bestyrelse: Generalforsamlingen vælger 5-7 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer efterfølgende sig selv. Alle gyldige medlemmer er opstillingsberettige til bestyrelsen Kandiatur kan meddelelse på mail, telefon eller personligt til formanden eller dirrigenten. § 13. Bestyrelsen, der er beslutningsdygtig, når
mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede, træffer
sine beslutninger ved almindeligt stemmeflertal. Opstår der
stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. § 14. På bestyrelsesmøder føres en
protokol. Heri indføres bl.a. alle beslutninger og
foretagne afstemninger. § 15. Bestyrelsen, dens suppleanter og arrangementsgruppen er medlemmer af foreningen og har kontingentfrihed. Forenings- og regnskabsår§ 16. Foreningsåret og regnskabsåret følger hinanden og løber fra fra 1. januar til 31. december, så det er klart til generalforsamlingen. § 17. Regnskabet skal være afsluttet, revideret og underskrevet af kassereren og revisoren senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Medlemskab§ 18. Som medlemmer optages alle, hvis interesse stemmer overens med foreningens formål. § 19. Et medlemskab gælder indtil afslutningen af foreningsåret, men kan til enhver tid ophæves skriftligt af medlemmet selv. § 20. Medlemmer defineres som personer havende et gyldigt
personligt medlemskab til UNF. Dette kan opnås ved
indskrivning til et foredrag eller et andet UNF
arrangement. Opløsning§ 21. Foreningen kan kun opløses, når mindst 2/3 af de ved en generalforsamling afgivne stemmer vedtager dette, og det på ny vedtages med samme majoritet ved en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes tidligst en og senest to måneder efter den første generalforsamling. § 22. Ved foreningens opløsning tilfalder et eventuelt overskud en eller flere almennyttige naturvidenskabelige foreninger her i landet. Hvilke foreninger vedtages på den ophævende generalforsamling.
Disse vedtægter er vedtaget på stiftende
generalforsamling den 27. april 2000. |
|
|
