AFLYST - Termodynamik/ Orbitaler

Søndag, 1. aug 2010, kl. 19:00
Foredrag

Funktioner

E-mail påmindelse

En underlig fisk!

Søndag, 1. aug 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved Bioteam

Benfisk er det de fleste forstår som fisk, og rundt regnet er 95 % af alle fisk da også benfisk (Osteichthyes). Benfisken er en klasse af fisk som indeholder to underklasser: de strålefinnede fisk og de kødfinnede fisk. Fælles for dem alle gælder det at skelettet består af benvæv, tænderne er vokset fast til de tandbærende knogler og at de har udviklet en lunge eller svømmeblærer. Svømmeblæren er et luftfyldt rum, som lungen, der hjælper fisken til at være vægtløs i vandsøjlen. Netop disse karaktertræk er blandt andet med til at adskille benfisken fra bruskfisken (Chondrichthyes). Under denne klasse hører hajer, havmus og rokker. Bruskfiskens skelet består, som navnet også indikerer, af brusk. Men vidste du også at bruskfisk ingen ribben har? Dette betyder at forlader de større bruskfisk vandet, vil deres egen kropsvægt knuse deres organer. Tænderne hos en bruskfisk er ikke fastvokset i kæben, men sidder i vævet i munden. Bruskfiskene har heller ingen svømmeblærer, men derimod en meget fedtholdig lever som sørger for opdrift i vandet.

Funktioner

E-mail påmindelse

Flagermusetur

Lørdag, 4. sep 2010, kl. 20:00
Studietur, Syddansk Universitet, Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M
Ved Lektor Annemarie Surlykke, Cand. scient,
SDU
Foregår ved Skovsøen ved Fruens Bøge. Mødested: Parkeringsplads ved rundkørslen ved solnedgang. Tilmelding nødvendig.

Flagermuse flyver om natten i mørke, derfor er de svære at opdage. Det er nok grunden til at få er klar over, hvor almindelige flagermus egentlig er både i Danmark og i verden generelt. Flagermus orienterer sig ved hjælp af et ekkolodsystem: De sender korte skrig ud i luften og lytter efter de ekkoer, der kommer tilbage fra omgivelser og fra insekter. Disse skrig er så høje toner, at mennesker ikke kan høre dem. På turen benyttes flagermusdetektorer til at høre flagermusenes korte ekkolokaliseringsskrig, der transformerer skrigene til lyde, vi kan høre. I Danmark har vi 13-14 arter af flagermus, der alle lever af insekter. De er i dvale om vinteren, men aktive hele sommeren, hvor de ikke alene skal fange nok mad til selv at overleve næste vinter, men også til at fodre ungerne, der fødes omkring maj-juni, og skal kunne klare sig selv inden efteråret er slut. Derfor er man sikker på at se jagende flagermus hele sommeren, hvis ikke det regner stærkt.
Om sommeren bor de i sommerkolonier, der gerne ligger i gamle huse eller træer. Derfor er gamle parker, også inde i byerne, rigtig gode flagermussteder. Ved Skovsøen er der gode muligheder for at se tre-fire arter: Vandflagermus, dværgflagermus, sydflagermus og evt. brunflagermus. De er forskellige i størrelse. Brunflagermus er størst (ca.40 g) og dværgflagermus mindst (ca.5g), og de jager insekter forskellige steder: i fri luft, tæt ved træer og buske eller over vand. Man kan også (ved hjælp af flagermusdetektorerne) høre forskelle på deres ekkolodsskrig, så det vil være muligt at afgøre, hvilke arter vi ser.

Funktioner

Reserver pladser

Arrangementet har begrænset plads.
Reservation åbner d. 04/08 kl. 00:00

E-mail påmindelse

Alexander Fleming og penicillinet

Torsdag, 9. sep 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved Preben Hartmann-Petersen, Kemiker, forfatter

Blandt samtlige lægemidler har penicillin reddet flest menneskeliv – kun få mennesker er aldrig blevet penicillinbehandlet. Vi hører om den skotske læge Alexander Flemings spændende liv og hans opdagelse af penicillin, hvilket gav ham Nobelprisen og gjorde ham til den mest hædrede læge i verden.

Der berettes bl.a. om hans ophold ved fronten i Frankrig under 1. Verdenskrig samt om de forfærdende forhold på hospitalerne, før penicillinets fremkomst. Tilhørerne får lejlighed til i mikroskop at se en penicillinproducerende svamp magen til den Fleming ved et tilfælde fandt i sit laboratorium i 1928 samt at høre om den i vore dage i mange henseender alvorlige situation omkring behandling af infektionssygdomme. Allerede få dage efter befrielsen i 1945 kunne danskerne blive behandlet med penicillin fremstillet på Løvens kemiske Fabrik i København.

Det lykkedes aldrig for Fleming at udvikle en metode til udvinding af penicillin i stor målestok. Dette havde den australske patolog Walter Florey og den tyske (jødiske) biokemiker Ernst Boris Chain på universitetet i Oxford imidlertid held med. Under 2. Verdenskrig i en tid med knaphed på alt fik de stablet et hold af begavede, entusiastiske forskere på benene. Fleming måtte derfor retfærdigvis dele Nobelprisen med disse 2 herrer.

Funktioner

E-mail påmindelse

Miljøbelastning

fra vugge til vugge

Torsdag, 16. sep 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved Konsulent Henrik Grüttner,
Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU

Hvordan kan man undersøge produkters miljøbelastning i et livscyklus-perspektiv? Kan vi forestille os ’vugge-til-vugge’ design for de aktuelle apparater – og hvad vil det kræve? Foredraget vil beskrive en simpel metode til at få overblik over miljøpåvirkningerne af forskellige dagligdags produkter som en støvsuger eller en kaffemaskine. Samtidig vil vi afprøve deltagernes livscyklus-intuition.

Funktioner

E-mail påmindelse

Videnskabens og naturens nanoteknologi

Torsdag, 23. sep 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved Ph.d.-studerende Peter Nielsen, Civilingeniør i Fysik og Teknologi,
M.Sc. in Engenieering, Physics and Technology, SDU

Alle organismer på planeten inklusiv du, jeg og ca. 30 millioner andre veltilpassede arter er produktet af 4 milliarder års forskning og optimering udført af naturen selv. I et videnssamfund hvor erfaring netop er alt afgørende, kunne man stille sig selv spørgsmålet: Bør vi starte fra bunden af og lære noget af naturens egne metoder? Foredraget vil gennemgå en række overraskende eksempler på, hvorledes naturen i sine egne simple designs udnytter nanoteknologi til at skabe meget komplekse overflader og materialer med helt unikke egenskaber. Der vil blive fokuseret på, hvilke metode videnskaben bruger til at definere og fremstille nanostrukturer til anvendelse inden for forskning og udvikling så det er muligt at replicere naturens designs til teknologiske anvendelser i hverdagen, og der vil blive givet konkrete eksempler fra igangværende forskningsaktiviteter indenfor nanoteknologi på Det Tekniske Fakultet ved SDU.

Funktioner

E-mail påmindelse

Medicinsk Museion, Geologisk Museum og Botanisk Have

museumstur til København

Lørdag, 25. sep 2010, kl. 7:30
Studietur, Odense Banegårdscenter (turistbusholdepladsen), Dannebrogsgade, 5000 Odense C

Medicinsk Museion, Københavns Universitets medicin-historiske samling, er et spændende indblik i medicinens og farmaciens udvikling gennem århundreder. Da en rundvisning, som er eneste måde at se museet på, tager 1½ time vælger vi at kombinere det med to andre spændende ting at se i København, nemlig Geologisk Museum og Botanisk have.
Lidt om Geologisk Museum: Museet er et mindre museum med udstillinger om dinosaurer, meteorer og mange andre emner, samt naturligvis den klassiske mineralogiske udstilling. et museum der absolut er værd et kig, omend ikke et hvor man kan tilbringe hele dage.
Derfor er det også fantastisk at det ligger lige op ad Botanisk Have, der med sine planter fra hele verden og smukke indretning indbyder til hyggelige og oplysende gåture. De viktorianske drivhuse med alt fra subtropisk til tropisk klima er absolut også et besøg værd, både for zoologisk og botanisk interesserede.
Alt i alt tegner dagen til at blive en hyggelig, afslappet dag rundt til nogle af de mindre museums-oaser i København.

Praktiske oplysninger:
Frokost og drikkevarer kan medbringes eller købes i butikker og cafeer omkring Geologisk Museum, der ligger tæt ved Nørreport Station.

Dagsplan:

Vi kører fra Odense v. Dannebrogsgade kl. 7.30
Ankomst og rundvisning Medicinsk Museion kl.10,15-12.
Kl. 12 kører vi mod Geologisk museum. Museet har åbent kl. 13-16, så der er mulighed for at få lidt mad eller gå rundt i botanisk have inden de der ønsker at se museet mødes ved indgangen kl.13.
Vi samles op af bussen kl. 18 foran Geologisk Museum.
Hjemkomst Dannebrogsgade kl. ca. 20.30.
Links:
http://www.museion.ku.dk/
http://geologi.snm.ku.dk/
http://botanik.snm.ku.dk/

Funktioner

Reserver pladser

Arrangementet har begrænset plads.
Reservation åbner d. 01/09 kl. 00:00

E-mail påmindelse

Niels Bohr (David Favrholdt)

Tirsdag, 28. sep 2010, kl. 19:00
Foredrag, Odense Campus, SDU (U46), Campusvej 55, Indgang C, 5230 Odense M
Ved Dr. Phil. David Favrholdt,
Københavns Universitet

Niels Bohr var en af de største forskere i fysikkens historie - på linje med Galilei, Newton og Einstein. Men han var også filosof. Den teori om den menneskelige erkendelse, der kan læses ud af hans værker, indebærer en revolution inden for filosofien. Herom fortæller David Favrholdt, der i sin seneste bog "Filosoffen Niels Bohr" (Information 2009) har samlet trådene fra sit mangeårige studium af forskeren, mennesket og tænkeren Niels Bohr.
Han fortæller om Bohrs uforlignelige intuition og dybe koncentration, om hans store etiske engagement i såvel dagliglivets forhold som i politik og om hans originale humor. Favrholdt giver ikke blot en alment forståelig redegørelse for Bohrs fysiske teorier, men også for hans almene filosofi
- og fortæller hvorfor man må regne den for en revolution af vort hele verdensbillede.

Funktioner

E-mail påmindelse

Skader og sygdomme hos dinosaurer og andre fortidsdyr

Torsdag, 30. sep 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved Palæontolog Bent Erik Kramer Lindow, ph.d.,
Statens Naturhistoriske Museum, KU

Sygdomme og skader har været en trofast, om end ubehagelig følgesvend for livet, siden det opstod for mange millioner år siden. Forskning i fortidens sygdomme kan give interessante oplysninger om dyrenes sundhed og adfærd. Det kan også give fingerpeg om, hvornår sygdomme opstod og måske hjælpe med deres helbredelse i nutiden. Foredraget gennemgår en kødædende dinosaurs hårde liv, dykkersyge blandt nulevende og uddøde havdyr, samt gigtsygdommene podagra og leddegigt blandt et væld af fortidens og nutidens dyr.

Funktioner

E-mail påmindelse

Fysikshow

Torsdag, 7. okt 2010, kl. 19:00
Foredrag

Funktioner

E-mail påmindelse

Fysikweekend

Fredag, 8. okt 2010, kl. 19:00
Event, Syddansk Universitet, Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M

Funktioner

E-mail påmindelse

Idrætfysiologi

Torsdag, 14. okt 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved Phd. idrætsfysiologi, træner ved TeamDanmark. Thue Kvorning,
Team Danmark, SDU

Foredraget omhandler træningsfysiologi, det vil sige hvordan kroppen reagerer på
træning (konditionstræning, styrketræning mm.). Således behandles de primære
tilpasninger i hjerte, lunger, blodet, muskler osv., men også hvilke mekanismer som
stimulerer til disse tilpasninger. Her vil der være et specielt fokus på hvad der stimulerer
til muskelvækst. Desuden vil foredraget omhandle træningsplanlægning inden for
konditions- og styrketræning, både på motions- og på eliteniveau.

Funktioner

E-mail påmindelse

Anatomi for dummies

Tirsdag, 26. okt 2010, kl. 17:00
Studietur, Odense Campus, SDU (U55), Campusvej 55, Indgang C, 5230 Odense M
Ved Associate Professor John Chemnitz, Cand.med.,
SDU

Menneskelegemet – et fascinerende bygningsværk

Aanatomi, læren om menneskelegemets bygning er det ældste fag i den rationelle lægekunst, dvs. grunder sig på eksakt viden.
Ordet anatomi er græsk og betyder sønderdeling eller sønderskæring. Det latinske ord for sønderskæring er ordet dissektion, som er betegnelsen for den metode, hvorved anatomien i århundreder har været studeret.
Aristoteles (384 – 322 f. Kr.) betragtes som grundlæggeren af den anatomiske videnskab, idet han som den første systematisk anvendte dissektionsfund (på dyr) som grundlag for sine biomedicinske teorier.
Galen (ca 129 – 199 e. Kr.), den lægelige gigant i den romerske æra, skrev en afhandling om menneskets anatomi, som kom til at dominere den medicinske tankegang og undervisning indtil det 16. århundrede. Hans arbejde var baseret på dissektion af dyr.
I det 14. århundrede begyndte dissektion på menneskelegemer at blive tilladt, og den første fuldstændige beskrivelse af menneskelegemet, grundlagt på detaljeret dissektion, blev givet af Andreas Vesalius i 1545.
Dissektion indgår stadig som et element i undervisningen. Nye diagnostiske metoder er udviklet, fx CT- og MR-scanning, som på en helt ny måde visualiserer kroppens struktur.
Foredraget vil omtale de materialer kroppen er bygget af og disses styrke.
Eksempler på hvorledes naturen har ”løst” kroppens konstruktion fremhæves; eksempler på hvorledes struktur og funktion går op i en højere enhed.

Funktioner

Reserver pladser

Arrangementet har begrænset plads.
Reservation åbner d. 01/10 kl. 00:00

E-mail påmindelse

Alkymi og historisk kemi

Torsdag, 28. okt 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved Retskemiker Martin Worm

I dag kan vi sagtens lave bly om til guld - det er bare fysikerne og ikke kemikerne der gør det, og det er desuden alt for dyrt. Hvorfor troede de gamle alkymister så de kunne lave det samme trick, og var det bare noget de gjorde for at blive stinkende rige? I virkeligeheden blev de jo oftest bare stinkende - og i mange tilfælde vansirede, vanvittige eller latterliggjort. Heldigvis var de enten ligeglade, dumme eller modige nok til at ignorere alt dette, for samtidig lagde de også grunden til den moderne kemi og den naturvidenskabelige metode. Alkymi var også en filosofi og et verdenssyn og en åndelig dannelsesrejse, og selvom vi ikke kan garantere hverken guld eller grønne skove, så mød op og rejs med!

Funktioner

E-mail påmindelse

Identifikation af det ukendte

Tirsdag, 2. nov 2010, kl. 17:00
Show, Odense Campus, SDU (Indgang B), Campusvej 55, 5230 Odense M
Ved ala, mwl, lia

Hvad slog manden ihjel? Og med hvilket stof blev kvinden forgiftet? Disse og mange andre spørgsmål vil blive stillet, og vi finder sammen svarene når UNF afholder denne workshop, som beskæftiger sig med uorgansik stofidentifakation

Workshoppen vil blive indledt med en teoretisk gennemgang om på hvilke måder det er muligt at identificere uorgansike stoffer. Hernæst går vi i laboratoriet, og træder i CSI's fodspor for at løse cases med mordgåder og kriminalsager.
Der vil undervis blive serveret et let måltid.

Funktioner

Reserver pladser

Arrangementet har begrænset plads.
Reservation åbner d. 01/10 kl. 00:00

E-mail påmindelse

50 år med laseren

besøg på SENSE-instituttet

Tirsdag, 9. nov 2010, kl. 19:00
Foredrag, Odense Campus, SDU (U46), Campusvej 55, Indgang C, 5230 Odense M
Ved Lektor René Lynge Eriksen, Ph.D
Foregår ved Auditorium 2 på det tekniske fakultet
Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Besøg på SENSE-instituttet, Ingeniøruddannelserne på SDU, med rundvisning i forskningslaboratorierne og korte foredrag af forskningsgrupperne, som fortæller om den nyeste forskning inden for nanooptik og molekylær spektroskopi, hvor laseren er et af de vigtigste værktøjer.

Laserfysikken og -teknologien har drevet bemærkelsesværdige fremskridt gennem de sidste 50 år siden opfindelsen af den første laser i 1960. Endnu flere spændende fremskridt er undervejs på forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige laboratorier rundt om i verden. Formålet med præsentationen er at introducere og forklare hvorledes hvordan en laser virkelig opfører sig, i modsætning til hvordan dette ofte præsenteres i science fiction. Yderligere vil det hermed vise sig, at den ikke er så mærkelig og usædvanlig, som man umiddelbart kunne tro.
Efter dette indledende foredrag vil der være en besøgsrunde til SENSE-instituttets forskningslaboratorier med tilhørende korte foredrag om den nyeste forskning inden for nanooptik, optiske sensorer og molekylær spektroskopi.

Funktioner

E-mail påmindelse

Krydsprodukt og Firefarveproblemet

Torsdag, 11. nov 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved Lektor Frank Nasser, Ph.d.

Funktioner

E-mail påmindelse

Bakterier og Syfillis

Torsdag, 18. nov 2010, kl. 19:00
Foredrag

Bakterier findes over alt. De tilhører jordens ældste live, og har
haft milliarder af år til at tilpasse sig og udnytte alle biologiske
nicher. Men hvad er det der gør en bakterie til en bakterie? Hvordan
har de tilpasse sig, og hvordan overlever de i det mikroskopiske
våbenkapløb? Flere eksempler på bl.a. resistens og tilpasning vil
blive brugt. Som eksempel på en snu overlever blandt bakterierne vil
Syfilis blive fremhævet. Siden Columbus, eller hans folk, i 1493
bragte den med tilbage fra Den Nye Verden, har den hærget. I lange
perioder gik sygdommen under navnet Den Store Imitator, da diagnosen
kunne være usædvanlig svær at stille, på grund af dens mange
forskellige former, og evne til at ligne andre sygdomme. Syfilis var
frygtet for den sociale skam ved en kønssygdom, men også på grund af
slutstadiet med alvorlige hjerneskader. Derfor blev flere behandlinger
forsøgt, kviksølv var blandt de hyppige, men med bivirkninger så
grimme som sygdommen selv. I dag kan sygdommen heldigvis (endnu)
behandles med antibiotika, men mængden af smittede er på verdens plan
fortsat enorm.

Funktioner

E-mail påmindelse

Fedme

Torsdag, 25. nov 2010, kl. 19:00
Foredrag

Funktioner

E-mail påmindelse

Stoffets spekulative substans \v Holger Bech Nielsen og Bent Raymond Jørgensen

Superstrenge, symetri, sandhed og virkelighed.

Tirsdag, 30. nov 2010, kl. 18:00
Foredrag, Odense Campus, SDU (U45), Campusvej 55, Indgang C, 5230 Odense M
Ved Professor og Mag.art. Holger Bech Nielsen & Bent Raymond Jørgensen,
Niels Bohr Instituttet og DTU&SDU

Hvordan opstod naturlovene, grundstofferne, livsprocesserne og livet selv? Forudsætningerne for livet og dets processer er eksistens af grundstoffer, og forudsætningerne for grundstofferne er visse fundamentale naturlove. Hvad ved vi egentlig om virkeligheden? Man kan betragte naturens fænomener fra Universets begyndelse molekyleprocesserne til menneskets bevidsthed som materialistiske og matematiske mirakler, som forskerne søger at afmystificere med større eller mindre held, men hvor langt kan man komme ad den vej? Hvad er sandheden? Hvad er et menneske? Måske skal vi undre os over, hvordan vi er så fint indrettet til at opfinde eller opdage virkeligheden, for at vi ved mere end nogen¬sinde, det kan ingen betvivle. Her vil vi forsøge at trænge om bag virkelighedens facader for at få lidt mere hold på, hvad det er for en forunderlig verden, vi befinder os i og selv er en del af. Velkommen til virkeligheden – og vor viden om den.

Funktioner

E-mail påmindelse

“Fordomme” om matematik

Torsdag, 2. dec 2010, kl. 19:00
Foredrag
Ved assistant professor , IMADA Jessica Carter, adjunkt,
IMADA, SDU

Matematikken betragtes som forbillede for de øvrige videnskaber, idet den med sin specielle opbygning og metode anses for at give sikker viden. For eksempel kan man mene at matematikken er sikker fordi at 1) i matematikken bevises alting, at 2)
matematikken består af evige sandheder, og 3) således er uafhængig af mennesker. Det er udsagn som disse, der betegnes som fordomme om matematik. Udsagnene vil blive diskuteret i lyset af konkrete eksempler fra matematikkens historie. Eksemplerne inkluderer geometrien fra Euklids Elementer (ca. 300 f. Kr), analysens opståen i det 17. århundrede, ikke-Euklidisk geometri samt Cantors mængde-teori og diskussionen om matematikkens grundlag fra 1800-tallet og frem til i dag.

Funktioner

E-mail påmindelse

Kemishow

Torsdag, 9. dec 2010, kl. 19:00
Show

Funktioner

E-mail påmindelse

Giftig kemi

Torsdag, 13. jan 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved mwl

At "kemi" generelt betragtet er noget giftigt og ubehageligt stads kan man vist ikke være i tvivl om hvis man skal tro hvad man ser, hører og læser i medierne. Så hvorfor bliver vi ved med at lave og bruge så meget "kemi" i vores hverdag og omgivelser? Hvorvidt det er uvidenhed, ligegyldighed eller decideret ond vilje er jo nok svært at afgøre, selvom mange har en mening om det. Aftenens foredrag vil tage udgangspunkt i den kemi der omgiver os til daglig, og vil fokusere på nogle af problemer og giftvirkninger der er relevante for tiden, men vi vil også forsøge at få et overblik over de historiske ulykker ved Seveso og Bhopal og se på hvad der gik galt og hvorfor.

Funktioner

E-mail påmindelse

LaTeX Kursus

Tirsdag, 18. jan 2011, kl. 16:00
Foredrag, Odense Campus, SDU (U20), Campusvej 55, Indgang C, 5230 Odense M
Ved PhD Studerende Henrik Skov Midtiby, cand. scient.,
Syddansk Universitet

Skal du til at skrive en opgave hvor formler og matematik er en vigtig del af indholdet? Så er LaTeX måske noget for dig, LaTeX benyttes af forskere og studerende på naturvidenskab til udarbejdelse af rapporter og artikler.

I workshoppen starter vi med at installere LaTeX, derefter arbejder vi videre med en række eksempler på hvordan LaTeX benyttes. Inden vi slutter omkring kl. 20.00 har alle et virkende dokument de kan arbejde videre med.

Program
16:00 Velkomst og kort præsentation af latex's fordele
16:15 Installation af LaTex (miktex)
16:45 Introduktion til latex vha. eksempler
18:00 Udlevering og tilpasning af en latex skabelon der kan bruges til f.eks. rapporter på studiet.
18:30 Spørgetid (hvordan gør jeg nu det her, kan man det, hvorfor)

Funktioner

E-mail påmindelse

Dansk rumfart

Torsdag, 20. jan 2011, kl. 19:00
Foredrag

Funktioner

E-mail påmindelse

Rusmidler

Torsdag, 27. jan 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Overlæge Inge Birkemose

Funktioner

E-mail påmindelse

Hvordan optimeres lyden i et rum?

besøg på SENSE-instituttet, SDU

Torsdag, 3. feb 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Lektor Vicente Cutanda Henríquez, M.Sc., PhD,
Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik, SDU
Besøg på SENSE-instituttet, Ingeniøruddannelserne på SDU, med rundvisning i forskningslaboratorierne og korte foredrag af forskningsgrupperne, som fortæller om den nyeste forskning inden for Akustik og Ultralyd

Koncertsale berømmes i medierne for deres gode akustik, men det er ikke kun ved byggerier til mange millioner, at der stilles krav til rums akustiske egenskaber. Hvad er god akustik og hvordan måler man et rums akustiske egenskaber?
Foredraget giver et indblik i, hvordan lyd opbygges i rum og nogle af de problematikker, akustikere behandler, når de designer f.eks. en koncertsal. Deltagerne er selv med til dels at måle på de akustiske forhold i det lokale, som foredraget foregår i, og dels med til at vurdere om rummet er velegnet til undervisning.
 Efter dette indledende foredrag vil der være en besøgsrunde til SENSE-instituttets forskningslaboratorier med tilhørende korte foredrag om den nyeste forskning inden for akustik og ultralyd samt mulighed for at opleve det lyddøde rum.

Funktioner

E-mail påmindelse

Med sanserne på frugt

Tirsdag, 8. feb 2011, kl. 19:00
Show
Ved Ekstern lektor ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet Carsten Hunding, cand. scient.

Vi holder af at opleve. Med øjnene. Med smagsløgene. Med næsen. Alle tre sanser skal du tage med til frugtshow. Flere end 35 forskellige frugter får du lov at se, snuse til og smage på, inden vi siger godnat og tak for i aften.
Du føler dig hensat til en af dine rejser til varmere og mere solrige himmelstrøg.
Du tænker måske på dengang, du lod dig rive med af et fremmed land, dets bjerge, veje, varme vinde, skønne solstrejf og ikke mindst natur og køkken ?
Få feriehumøret tilbage.
Selv om det er vinter, når vi ses, har vi gudskelov en række af de kulinariske frugter herhjemme også på den årstid.
Men – hvordan er det lige, botanikken ser på den frugt, vi spiser?
Er en hasselnød nu også en nød? Hvilken type frugt er bananen? Og hvorfor kom kiwien til at se ud, som den gør?
Er avocadoen et bær? Hvorfor kalder vi en kokosnød en nød, når den nu er en stenfrugt?

Få forklaringen. Smag på sagerne. Og få ny lyst på livet.

Funktioner

E-mail påmindelse

Kritisk vinkel på Klima

Torsdag, 10. feb 2011, kl. 19:00
Debat
Ved Konsulent, Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik Flemming Nissen og ?

Funktioner

E-mail påmindelse

Biologisk krigsførelse

Torsdag, 17. feb 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved ph.d. molekylærbiologi Martin Iain Bahl,
SSI

På trods af at biologiske våben og -krigsførelse er forbudt i internationale konventioner, har der i de seneste år været massiv fokus på netop denne våbentype, som kan forårsage masseødelæggelse. Dette skyldes bl.a. muligheden for at ikke-statslige aktører, herunder terrorister, med forholdsvis begrænsede resurser ville kunne anskaffe de nødvendige komponenter til at fremstille et potent biologisk våben. Det aktive stof i et biologisk våben udgøres af bakterier, svampe, virus eller toksiner (som er giftstoffer fra levende organismer), der kan fremkalde sygdom og eventuel død. Disse naturlige biologiske stoffer kan være forarbejdet eller manipuleret på en sådan måde at skadesvirkningen øges markant. Den hastige udvikling indenfor genteknologi og syntetisk biologi kan desværre misbruges i denne sammenhæng. I dette foredrag gennemgås forskellige typer af biologiske våben, de modforanstaltninger som Danmark har etableret for at imødekomme truslen, samt hvilke konsekvenser den nyeste udvikling inden for bioteknologi kan tænkes at have.

Funktioner

E-mail påmindelse

Vand

Torsdag, 3. mar 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Professor, Kemi institut, Aarhus Universitet Søren Rud Keiding, Ph.D i Fysik, Dr. scient.

Ser man på et glas vand, en isterning, eller måske en tåre eller en sveddråbe, så indeholder de alle et meget stort antal vandmolekyler (H2O). Selvom vi nu omdage har en rimelig forståelse af, hvordan det enkelte vandmolekyle er opbygget, så er det stadig en kolossal udfordring for moderne videnskab at forstå, hvordan vandmolekylerne i fællesskab bidrager til vands forunderlige og unikke egenskaber. I foredraget vil jeg først give en generel introduktion, der beskriver vandets historie og egenskaber og i foredragets anden halvdel vil jeg beskrive en række af de nyeste forskningsresultater, hvor man med anvendelsen af laserlys har fået et nyt indblik i kommunikationen mellem de enkelte vandmolekyler og det tilbagevendende spørgsmål om vand har hukommelse?

Funktioner

E-mail påmindelse

Sorte huller i fysik og astrofysik

Torsdag, 10. mar 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Professor Steen Hannestad, professor,PhD,Dr.Scient,
Institut for Fysik og Astronomi

Sorte huller i fysik og astrofysik

Einsteins generelle relativitetsteori forudsiger, at hvis der samles tilpas meget masse inden for et lille område, vil tyngdekraften blive så stærk, at intet længere kan undslippe ? der dannes et sort hul. Vi kender til mange eksempler på sorte huller, både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser. Det er senere blevet opdaget, at sorte huller faktisk udsender stråling, den såkaldte Hawking stråling, og at de derfor fordamper ganske langsomt. I foredraget vil jeg snakke både om fysikken, der ligger til grund for sorte huller, og om målinger af sorte huller i astronomien. Endelig vil jeg også kort beskrive muligheden for, at der kan dannes sorte huller i acceleratoreksperimenter som CERNs Large Hadron Collider.

Funktioner

E-mail påmindelse

Stamceller

Torsdag, 17. mar 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Ph.d. studerende i biomedicin Pernille Lund Hansen, Cand. scient,
Syddansk Universitet
Der er tilsyneladende en holdning om at jeg vil være god til at holde foredraget. Derfor gør jeg det.

Stamceller er byggesten for babyer, og reparer os færdiglavede mennesker efter slid og skader. Men det er ikke de samme stamceller der tager sig af de funktioner, og faktisk har vi flere forskellige slags stamceller i kroppen - alle med deres funktion og mulighed for brug i klinikken.
For stamceller har ikke blot akademisk interesse, men har hele samfundets bevågenhed som en mulig kur for mange af de sygdomme som vi slås mod i dag.

I hvor høj grad vi kan indfri denne opmærksomhed vil vi se lidt på undervejs, samt lidt af den nyeste forskning angående kræft - for i de sidste år har vi fundet en celle i kræftknuder der minder meget om stamceller. Og det at kræftceller kan få stamcelle-træk giver os ny erkendelse. Og nye muligheder for at slå dem.

Funktioner

E-mail påmindelse

Matematikkens store uløste problemer

Torsdag, 24. mar 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved lektor Lisbeth Fajstrup,
Institut for Matematiske Fag, Aalborg Universitet

Matematik er et enormt forskningsområde, og ingen har overblik over det hele.
Men der er visse matematiske problemer, som alle matematikere kender, eller i hvert fald kender navnet på. Fermats problem var et af dem - det stod uløst i 300 år. Poincareformodningen er et andet, og det er nu også løst. Det tog kun 100 år! Ved årtusindskiftet blev der lavet flere forskellige lister over væsentlige problemer, som
matematikere burde tage fat på, og listen over “milleniumsproblemer” på
www.claymath.org giver 1 million dollars for at løse et af de syv problemer på listen.

Det er ofte vanskeligt at forstå, hvad problemerne overhovedet drejer sig om, men vi vil i
foredraget komme omkring flere af Clay Math problemerne og andre beslægtede udfordringer for matematikerne.

Funktioner

E-mail påmindelse

Krokodille Zoo

- en zoo med bid i!

Lørdag, 26. mar 2011, kl. 12.00
Studietur

Krokodille Zoo på Falster har 21 ud af verdens 23 krokodillearter, samt en række andre spændende øgler og slanger.
Krokodille Zoo har den største samling af krokodiller i Europa, og vi skal høre om deres dyr "bag kulisserne" og en masse ting om krokodiller - hvordan de jager, hvad forskellen er på en allligator, en krokodille og en gavial, deres intelligens, og hvordan det kan være at krokodiller har kunnet eksistere som vi kender dem, fra før dinosaurernes tid.

Praktiske oplysninger:
Grundet begrænset plads for tilskuerne (dillerne er blevet for-fordelt) kommer rundvisning til at foregå af to omgange. I mellemtiden vil der være tid til at spise medbragt frokost.
Efter rundvisning vil der være fri leg.

Der sælges is, alt andet må gerne medbringes.

Tilmelding starter d. 1/9 2010
Tilmelding slutter onsdag d. 23/3 2011

Tidsplan:
Kl. 7.30 afgang fra Odense, Dannebrogsgade.
Kl 10.30 ankomst Krokodille Zoo
Kl. 17 afgang Krokodille Zoo
Kl. 20 Hjemkomst, Dannebrogsgade

Funktioner

E-mail påmindelse

Lægemiddeludvikling

Torsdag, 31. mar 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Farmaceut (Cand. Pharm.), Ph. D. Adjunkt Ellen Hagesæther , Adjunkt,
IFK, SDU

Hvordan opdages nye lægemiddelstoffer? Hvorfor kan vi ikke effektivt behandle cancer? Hvorfor injiceres insulin? Kan man blive gravid selv om man bruger P-piller?
Disse og flere spørgsmål vil adjunkt Ellen Hagesæther ved Syddansk Universitets nyoprettede farmaceutuddannelse, forsøge at besvare den 31. marts. En farmaceut er en lægemiddelekspert, og den eneste uddannelse der giver en oversigt over alle aspekter af lægemidler, som virkning, produktion, brug og lovgivning. Dette opnås ved at kombinere discipliner som biologi, kemi og medicin.

Funktioner

E-mail påmindelse

Exoplaneter

Torsdag, 7. apr 2011, kl. 19:00
Foredrag, Odense Campus, SDU (U46), Campusvej 55, Indgang C, 5230 Odense M
Ved Ph.D. Astronomi Aarhus Universitet Rasmus Handberg

NASA's Kepler-satellit blev opsendt i 2009 og har som sit hovedformål at finde den første exoplanet der ligner Jorden. Men Kepler-missionen har også et andet formål: Asteroseismologi - studiet af stjernernes indre svingninger. Med Kepler er asteroseismologien gået ind i en helt ny fase, der vil forbedre vores indsigt i stjernernes struktur og udvikling; dette kan i sidste ende føre til en bedre forståelse af vores egen stjerne, Solen.

Funktioner

E-mail påmindelse

Hjernen og dens sygdomme

Torsdag, 14. apr 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Professor Jens Zimmer, Dr.med

Funktioner

E-mail påmindelse

Relativitetsteori

Relativitetsteori for enhver

Torsdag, 28. apr 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Lektor Ulrik lngerslev Uggerhøj , Lektor , Ph.d, Forskningslektor Insti,
århus universitet

Ved hjælp af simple animationer og 'hverdagsargumenter' vil jeg vise nogle af de mest overraskende konklusioner fra
relativitetsteorien: At tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber,
men afhænger af bevægelsen af dem der beskriver de fysiske størrelser. Vores
forståelse af disse underlige fænomener bunder i, at lysets hastighed er den
samme for alle. Fænomener som ?paradokser?, tidsrejser, ormehuller og andre
filosofiske konsekvenser vil blive berørt som oplæg til efterfølgende diskussion: Kan vi påvirke vores egen fortid eller måske ligefrem forhindre, at vi selv bliver født? Har vi besøgende fra andre tidsaldre gående omkring os? Kommer årsag altid før virkning?
Desuden diskuteres udviklingen af tidsmålinger fra vandure frem til vore dages atomure der er essentielle for f.eks. GPS systemet og foredraget afsluttes med nyt fra det fælleseuropæiske fysikforskningscenter CERNs nyeste maskine LHC. Hvad er LHC egentlig, hvad kan den, og hvad vil fysikerne gerne bruge den til?

Funktioner

E-mail påmindelse

Hovedregning (tips og tricks)

Torsdag, 5. maj 2011, kl. 19:00
Foredrag, Odense Campus, SDU (U46), Campusvej 55, Indgang C, 5230 Odense M
Ved Lektor i matematiske fag Mogens Esrom Larsen,
Københavns Universitet

For 50 år siden var computer en stillingsbetegnelse for en person med gode regneevner. En sådan person arbejdede for banker, forsikringsselskaber og på forskningsinstitutter hvor der er mange beregninger at lave. Computeren (som vi kender den i dag) gjorde ikke blot disse personer arbejdsløse, men overtog også deres titel. I foredraget vil vi se på nogle tricks til at overkomme større beregninger i hovedet og på de "genveje" man kan tage for at slippe udenom svære beregninger.

Funktioner

E-mail påmindelse

Eksplosiv kemi

Torsdag, 12. maj 2011, kl. 19:00
Foredrag
Ved Morten Bjørnskov Nielsen

Ild, sprængstoffer og eksplosioner fascinerer både unge og voksne. I dette foredrag vil der blive fortalt om, hvad der kemisk karakteriserer et sprængstof. Der vil blive fortalt om både klassiske sprængstoffer som f.eks. sortkrudt men også om hjemmelavede stoffer som f.eks. TATP. Dette faglige indhold vil selvfølgelig blive krydret med masser af brag, ild, røg og anekdoter omkring de forskellige stoffer.

Funktioner

E-mail påmindelse