Junior konceptet

UNF Odense har lavet et nyt tiltag, som henvender sig til folkeskolens elever fra 1.-10- klasse, og som du som folkeskolelærer gratis kan benytte dig af.

Vi har samlet en bred vifte af universitetsstuderende, som gerne vil formidle forskellige naturvidenskabelige emner. Vi håber emnerne vil kunne understøtte din undervisning og give et frisk og spændende in-put i den daglige undervisning.

Vores tilbud

Vi tilbyder at en studerende kommer ud på din skole og tegner og fortæller om et naturvidenskabeligt emne i ca 45 minuter. Tilbudet er gratis

Sådan booker du et foredrag

Alt du skal gøre for at booke et foredrag er at sende en mail til

junior@odense.unf.dk. Mailen skal indeholde følgende punkter.

Emne
Tid
klassetrin
ca. antal deltager

Foredrag

Her er alle de foredrag vi umiddelbart  har folk til at holde, har du imidlertid andre ønsker er du velkommen til at skrive, og så vil vi forsøge at finde en foredragsholder.

Magnetisme

Magneter ser vi mange steder omkring os. De fleste ved at to magneter bliver tiltrukket af hinanden, men ved du hvad der bliver tiltrukket af en magnet, hvad der sker hvis man knækker en magnet eller hvordan et kompas virker? I oplægget vil spørgsmål som disse blive besvaret. Desuden skal vi prøve at lave et kompas og magnetisere et søm. Undervejs vil der være mulighed for at stille spørgsmål. 

At Kaste med ting

Lige fra tidernes morgen har mennesker smidt ting efter hinanden. Med tiden har vi udviklet mere avancerede metoder til at ”kaste” med. I begyndelsen kastedes der med sten og spyd, så begyndte man at benytte maskiner til at kaste ting for sig, herunder: stenslynger, bue og pil, forskellige belejringsvåben (katapulter og blider), geværer, kanoner og idag benyttes der målsøgende missiler.

I foredraget beskrives (1) hvordan man kan stabilisere et projektil og (2) virkemåden af det største og mest kraftfulde belejringsvåben i middelalderen, bliden, og hvorfor den er katapulten langt overlegen

Grafteori

Hvad har de danske jernbaner, elnettet og de sociale relationer i din klasse tilfælles? De kan beskrives med en matematisk struktur man kalder for en graf, punkter der er forbundet med kanter. Ved at bruge grafer kan man på effektiv vis finde den korteste vej til Nørre Nebel og fordele klasselokalets borde blandt eleverne. Og ikke at glemme broerne i Königsberg

Penroses fliser

Hvad Når man lægger fliser i sin have er mønstret normalt periodisk. Det betyder, at mønstret gentager sig, når man går et bestemt stykke i en bestemt retning. Er det altid sådan? Forestil dig, at du er i et ældgammelt flisebelagt underjordisk tempel. Du lægger nøje mærke til, hvordan dine omgivelser ser ud, så du kan finde tilbage til udgangspositionen. Efter at have vandret rundt i lang tid genfinder du et sted, der nøjagtig svarer til din udgangsposition. Sådan er det ikke! Du er altså faret vild på grund af flisemønsterets symmetri.
Op til 1970’erne troede man faktisk, at det slet ikke var muligt at finde et sæt fliser, der kan lægges, så de aldrig gentager sig selv. Men det er det!
Hør om symmetrier og få lejlighed til selv at eksperimentere med et sæt fliser som er opfundet af den britiske matematiker R. Penrose. Disse fliser danner spændende mønstre, der aldrig gentager sig selv.

Kemi er overalt i vores hverdag, i rengøringsmidler, fødevarer og medicin. Man hører meget om kemi i medierne, især hvis det handler om farlige kemikalier i legetøj og madvarer. Meget af  dette er med til at øge angsten for kemikalier, hvilket ikke altid er velbegrundet.  

I dette foredrag vil vi tale om risikoen ved at vores samfund i så høj grad benytter sig af kemiske stoffer.  Vi vil desuden se på anvendelser af kemi i vores hverdag og hvordan den har spillet ind i menneskenes livsførelse i løbet af historien. Hvad har man brugt til at farve tøj og hvordan garvede man skind?
Alt dette og meget mere skulle gerne være med til at give et nyere syn på kemien, der ikke er så kedelig endda.

Retsmedicin

Foredraget vil omhandle retsmedicinernes arbejdet, især med fokus på undersøgelsen af døde personer.
Undersøgelsen kan kort beskrives som: afgøre om en person er død, og forklarer hvordan personen døde.
Første del - om personen er død - undersøges ud fra dødstegn. Dødstegn er forandringer på eller i kroppen, som kommer efter døden, og som aldrig findes hos levende mennesker. Måske har du hørt om ligpletter og dødsstivhed, men hvilke andre tegn kan man gå ud fra, når diagnosen død skalstilles? Og kan man vågne igen hvis man er død?
Anden del - hvordan personen er død - kan være nem. Måske er rebet stadig om halsen efter en hængning, eller der er en sprøjte i armen; men hvordan skelner man mellem et skud og stiksår - og kan man se om det var dødeligt? Andre gange vil det være et større mysterium, hvor det kræver viden og forskning at forklare døden.

Immunforsvaret

Alle kender det, og alle hader det: Følelsen af at være syg. Næsen løber, man har feber, er øm i kroppen og træt i hovedet, men hvorfor skal det egentlig være sådan?
Det er nemlig sjældent en bakterie eller virus der er skyld i de fl este af de symptomer vi fi nder ubehagelige, når vi er syge. De er i stedet et led i en kompleks, men uhyre effektiv forsvarsmekanisme som under ét kaldes for kroppens immunforsvar.
I foredraget vil vi først se lidt på, hvordan en celle er opbygget og fungerer, og derefter se nærmere på, hvordan immunforsvaret er bygget op og hvordan det virker, og også se lidt på nogle af de mekanismer som virus og bakterier har udviklet for at snyde kroppens immunforsvar.

Klima(forandringer)

I alle medier bliver der talt om klimaet og hvad der sker med det i fremtiden. Ordene drivhusgs, ozonhul og CFC-gas bruges i flæng, men hvad betyder de egetlig? Første halvdel af foredraget sætter fokus på den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt, ozonhullet og den kemi der gør at det nedbrydes. Desuden ser vi på hvorledes ozon forskellige steder i atomosfæren har forskellig betydning for miljøet.
I anden halvdel af foredraget følger vi vandets kredsløb og ser på hvor mange steder et lille molekyle kan blive transporteret hen, og hvor kompleks billedet bliver når vi skal forudse fremtidens klima. afsultnigsvis snakker vi om hvilke løsningsmodeller der kunne være.